Sportspsykologi

Randers trænere på skolebænken med sportspsykologi på skemaet.

”Meningen med det hele er at gøre det psykologiske til en naturlig del af træningen.”

Så klar kan indgangen være til, hvad der ellers lugter langt væk af et tungt emne Og sådan konkluderede sportspsykolog Nikolaj Korsgaard, da trænerne fra de samarbejdende klubber i Randers Talent & Elites Kraftcenter Kronjylland sad på skolebænken for at lære mere om den mentale træning, der måske bliver skubbet lidt i baggrunden i den daglige træning.

Derfor har Randers Talent & Elite søsat projektet, hvor der skal arbejdes seriøst og målrettet med det mentale. Formålet er, at trænerne skal introduceres til en række sportspsykologiske områder. Samt få et indblik i hvordan de kan arbejde med sportspsykologien i hverdagen.

Målet er at "et fælles sportspsykologisk sprog i dansk eliteidræt”, som Team Danmark udtrykker det

Det første kursus løb af stablen i november 2011, hvor omkring 20 deltagere - fra mange forskellige idrætsgrene - var på plads i Skyline Arena. I alt vil der – i løbet af vinteren og foråret 2012 – blive budt på fem kursusdage.

Meget livlig debat på den første kursusaften, der sluttede med, at trænerne fik lektier for. Det drejer sig om det såkaldte ”Mentale Hjul”, der indeholder de 8 vigtigste mentale færdigheder:

  • Spændingsregulering
  • Visualisering
  • Målsætning
  • Konstruktiv Evaluering
  • Konkurrence-Strategier
  • Koncentration
  • Indre Dialog
  • Selvtillid

Trænerne har  jul og nytår til at tænke over deres bud på, hvor vigtige de synes, at de enkelte mentale kompetencer er – i netop deres idrætsgren

Det hemmelige våben