Information om optagelse

Eliteidrætsskolen på Nørrevang er placeret i de bedste træningsomgivelser i byen. - Team Danmark Eliteidrætsskolen

Eliteidrætsskolen

Eliteidrætsordningen på Nørrevangsskolen blev oprettet i august 2009 for at give unge idrætstalenter i Randers Kommune mulighed for at optimere deres talent i sammenhæng med at de uddanner sig. Det er muligt at gå på eliteidrætsordningen fra 7. – 10. klasse, hvis man er sportsligt egnet. Her kombineres skole og idræt på et højt niveau og de unge talenter går både i et uddannelses – og træningsmiljø sammen.

Eleverne tilbydes en god og faglig stærk skolegang, hvor de kan få hjælp til at få en hverdag med mange træningstimer og de faglige krav i en udskolingsklasse til at hænge sammen. Derudover får eleverne mulighed for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer ud over det sædvanlige i en skolekultur, hvor forskellighed og samarbejdsevne er et must.

I Nørrevangsskolens eliteidrætsordning er der seks ugentlige idrætstimer. De fire timer er afsat til morgentræning varetaget af eliteidrætsteamet. Enkelte sportsgrene varetages i samarbejdsklubber.

Eliteidrætseleverne fordeler sig på idrætsgrenene: Fodbold, håndbold, svømning, atletik og et basishold der rummer elever fra flere mindre idrætsgrene såsom motocross, taekwondo, bordtennis, ridning, golf, gymnastik, boksning, dans, amerikansk fodbold, cykling, mf.

Optagelse og ansøgningsfrist

Du kan søge om optagelse på eliteidrætsskolen på Nørrevang- uanset hvilken skole du går på i dag.

Optagelseskrav:

  • Dyrke idræt på et højt niveau.
  • Udfylde et ansøgningsskema – følg link fra hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 26. februar 2016

Informationsmøde


Informationsmøde om eliteidrætsskolen 7-10 årgang
23. november 2015 kl. 17.00 på Nørrevangsskolen
25. januar 2016 kl. 17.00 på Nørrevangsskolen

Vigtige datoer

Mail med invitation til prøvetræning udsendes til alle ansøgere:
Inden d. 15.marts (senest)

Sportslig screening afvikles (uge 10):
Onsdag den 9. marts. klokken 12.30-14.00. Fodbold og håndbold bliver aftalt fra år til år grundet plads på træningsbanerne.

Mail med afslag på optagelse jf. sportslig screening udsendes:
Senest d. 31 marts. 2016


Samtaler

Mail med invitation til skolesamtale udsendes:
Få dage efter den sportslige screening.


Samtaler på Nørrevangsskolen for de elever, der har fået en sportslig godkendelse:
Mandag den 21., tirsdag den 22. eller onsdag den 23. marts (uge 12).
Der er afsat max 20 min til samtalen. Samtalerne afvikles i tidsrummet fra kl. 14.00 - 22.00. 

Er jeg blevet optaget?

Mail med svar på optagelse:
Senest 31. marts 2016 

Mail med afslag på optagelse jf. sportslig screening udsendes:
Senest d. 31 marts. 2016

Øvrig vigtig information vedrørende optagelse til eliteidrætsklasserne

Sportsfaglig screening
Screening udføres i samarbejde mellem de ansvarlige morgentrænere / samarbejdsklubben samt elitechefen. Ud fra ansøgningen inviteres der til en idrætsfaglig screening / prøvetræning. Efter prøvetræningen vil der være en samtale med eliteidrætsskolen.

Venteliste

Der er ikke en decideret venteliste. Der tages hensyn til, hvilken idræt ansøgeren kommer fra (jf. ovenstående), samt det aktuelle idrætsniveau ansøgeren har i forhold til øvrige ansøgere.