Alle elsker Mie

I suveræn stil blev Mie Højlund årets talent i dansk kvindehåndbold, hvilket udløste en mindre lavine på vores Facebook. Det samme var tilfældet, da Randers FC og klubbens populære cheftræner blev enige om - eller hvad det nu var - at gå hver til sit. Og så kan vi alle se frem til, at OL kommer til Randers. Godt nok skolernes udgave, men alligevel.

Så fik Randers HK alligevel noget ud af sæsonen!!!

Ja, undskyld, hvis jeg lige sætter tingene lidt på spidsen, men uden på nogen måde at være ude i et ærinde, som har til formål at kritisere, endsige nedgøre, det store arbejde, der gøres i klubben - både når det gælder eliten og talenterne - hersker der vel sådan nærmest almindelig enighed om, at en kvartfinaleplads i kampen om det nationale mesterskab var lige i underkanten, mens semifinalepladsen i europæisk regi - efter min mening - er godkendt.

Mere end godkendt - og særdeles fortjent, synes jeg - fik klubben Kristi Himmelfarts dag en stor belønning for talentudviklingen, da Mie Højlund - med stor majoritet - blev kåret og hyldet som årets kvindelige talent. Et stor skulderklap. Både til Mia, der blev udviklet i ungdomsafdelingen og i år fik sit store gennembrud på ligaholdet, og klubben.

Jeg har det sådan, at det må føles ekstra godt for en ung spiller, at det er hendes kolleger, der har valgt hende. Et valg som der ikke var megen tvivl om, da hele 53 procent af stemmerne gik Mie´s vej. Jeg sender et stort t-lykke til en spiller, der også lige fik antallet af likes og klik til at gå i selvsving på vores Facebook. Alle elsker Mie.

En anden god nyhed kom her til aften, hvor Maria Fisker, der om nogle måneder stiller op for Randers HK, kunne kalde sig Champions League vinder. Hendes rumænske team  CSM Bucuresti vandt klubholdenes fornemste trofæ i et vildt drama, der først blev afgjort efter straffekast. Stort, stort t-lykke. Og (snart) velkommen hjem.

Oh, Colin

Ugen bød desuden på det vel ikke helt uventede farvel til Randers FC cheftræner Colin Todd. Jeg håber ikke jeg er den eneste, der mener, at han bør huskes som den bedste træner klubben har haft. I nyere tid.

Som skrevet var skilsmissen - for nu at blive i en jargon, som passer perfekt til den turbulens, der har været i klubben på det seneste - ikke just det berømte lyn fra den klare himmel. Det lå ligesom i luften, at det var den eneste mulige udgang på en skyttegravskrig mellem en britisk gentleman - med omklædningsrummets moralkodeks på plads - og direktionsgangen.

"En gensidig aftale" stod der naturligvis i den officielle pressemeddelelse. Den kan man så vælge at tro på - eller lade være. Jeg hæfter mig ved Todds bemærkning til Amtsavisen, der stilledet det perfekte spørgsmål om, hvem der først fik ideen om at vejene måtte skilles.

"Der er mange ting, som kommer til at blive holdt internt på dette tidspunkt," svarede Todd. Den blæser da lidt i vinden. Ikke sandt.

I går meldte Todd så ud, at han godt kan forestille sig, at han fortsætter i dansk top-fodbold. Brøndby har været nævnt.

OL og pinse

Med tilpas ond tunge kan man sige, at det nærmeste Randers kommer Olympiske Lege i år finder sted om et par dage. Chancerne for at blive repræsenteret I Rio afhænger nærmest af, om Randers-relaterede fodboldspillere bliver opløftet - udvalgt om man vil - til mulighed for olympisk glory.

Til gengæld kommer OL til byen i næste uge, når landets største stævne for børn indtager Randers Atletikstadion. Carlo Regnarsson Mains fra Randers Freja Atletik er primus motor i projektet, der arrangeres i samarbejde med Randers kommune og idrætslærernes forening.

Omkring 1000 elever - fra 4. til 7. klasse - vil være på plads tirsdag og onsdag. De bedste af dem løser billet til det store skole-OL finale-stævne i København, hvor der ventes 8000 deltagere.

Jeg kan kun opfordrer alle, der har muligheden, til at kigge forbi

I næste weekend danser pinsesolen over Randers & omegn. Derfor rammer bloggen først gaden 2. pinsedag.

Harvy Hansen

PR- og Kommunikation 

Randers Talent & Elite