Undskyld mit franske

Nu hænger det jo ikke nødvendigvis sådan sammen, at alle franskmænd - pr definition - er arrogante, men engang imellem er det befriende at lufte alle fordomme. Det gør jeg så også lige her denne søndag, da det netop var en franskmand, der satte sig selv i centrum og leverede totalt uventet drama i minutterne op til Randers HKs vigtige EHF-Cup kamp mod polske Lublin. Som den første kunne han se noget galt i, at Maria Fisker spiller med et beskyttende pandebånd. Det kan da kun være en ommer. Som jeg ser det

enkelt mål - med til det polske, hvor en sand gyser venter.

Kvalmende selvros


Vi er nu klar til at tage hul på 2. halvleg af portrætserien om trænere og ledere i

Ugens Blog, søndag den 13. november, 2016

 Jeg kender ikke Thierry Botti, men han er sikkert et rart menneske. God mod børn og dyr og den slags, men det ændrer ikke ved, at nævnte franskmand - som udsendt iagttager for Det Europæiske Håndboldforbund - pustede sig lige lovlig meget op, da han satte en stopper for Maria Fiskers og Josefine Dragenbergs deltagelse i kampen.

For nu at tage alle forbehold, kan det også tænkes, at han har ret. Så velbevandret er jeg heller ikke i reglementet for hovedbeklædning og knæbind, men på mig virker det altså noget besynderligt, at Fisker ikke måtte spille med det beskyttende pandebånd som der aldrig tidligere har været problemer med - hverken herhjemme eller internationalt - og som nærmest er blevet hendes varemærke.

Hun har spillet Champions League for Bukarest med pandebåndet, hun har spillet på det danske landshold med det og i den seneste runde i årets EHF-Cup var der heller ingen problemer, men så trådte hr Botti i karakter. For en sikkerheds skyld forbød han også Dragenberg at spille med et knæbind.

Man må da håbe, at kloge hoveder i forbundet får styr på reglerne inden returkampen i næste uge, hvor vores lokale heltinder kun har en kneben føring - på et enkelt mål - med til det polske, hvor en sand gyser venter.

Kvalmende selvros


Vi er nu klar til at tage hul på 2. halvleg af portrætserien om trænere og ledere i Randers kommune. På onsdag træder det sjette levende billede op. Både på vores Facebook - og i Din Avis.

Selvros kan være noget kvalmende, men jeg synes - med sædvanlig, klædelig beskedenhed, at vi er nået vidt omkring og har fået et godt - og vigtigt - indblik i de forskellige træneres verden.

For at tale i overskrifter lagde Inge Rønne - en levende Randers-legende - ud med at fastslå, at man ikke skal være bange for at gøre noget forkert, Ole Algren fulgte op med sin fascination af riffelskydning. "Suget i maven motiverer mig," konkluderede Rasmus Hammerby Bertelsen, mens Charlotte Præstgaard fra Tørring Rideklub fandt digterens klog ord - Ingen kan alt, men alle kan noget - frem. Og så rundede Mikkel Caprani af med sin fortælling om, hvordan hele hans familie er engageret i motocross. Så bliver det ikke mere alsidigt. Vel?

Få det fixet

Husk i øvrigt i den forbindelse - efter min mening kan det ikke siges for tit - at de mange trænere og ledere, der gør en ekstra indsats, fortjener opmærksomhed. Det får de - blandt andet - ved, at alle foreninger husker at indstille deres ildsjæl(e) til årets idrætspriser.

Det er let og ligetil. Således har du i forgangne uge næsten dagligt kunne klikke dig ind på skemaerne på vores Facebook. Få det nu fixet som det hedder i en tv-reklame. Hellere i dag end i morgen.

Sidste frist for indstilling af kandidater er næste søndag. Den 20. november.

Harvy Hansen
PR og kommunikation
Randers Talent & Elite