Som at få kronjuvelen flået ud af smykkeskrinet

Så kan det da - efter min mening - ikke skrives mere klart og tydeligt. Sportsredaktøren ramte plet med denne indledning. Den skarpe Abildgaard skrev også i sin kommentar om "et angreb på Randers HKs DNA", da klubbens største talent - siden Katrine Fruelund - valgte at skifte til Odense. Ja, denne blog handler selvfølgelig om Mie Højlund, der heller ikke i denne uge var til at komme udenom. Hvorfor gik årets talent til en anden dansk ligaklub? Dårlig rådgivning ? Utilfredshed med ledelsen i Randers HK ? Eller noget helt tredje, fjerde eller femte ? Jeg ved godt, at jeg slipper lidt for let om ved det, når jeg konstaterer, at der blæser flere spørgsmål end svar i vinden, men sådan er det altså. Set herfra

Ugens Blog, søndag den 6. november, 2016

Fra min spæde ungdom husker jeg svagt en film, der hed Bye, bye, Birdie og som - vist nok - handlede om en popstjerne, der forlod sin lille amerikanske hjemby - og sit store publikum - for at tjene sit land og sit flag. Dont say, Elvis. Helt uden sammenligning gik mine tanker tilbage til den teenagenight i biografens mørke, da ugens lokale nyhed numero uno breakede. Med naturlig, megastor mediebevågenhed til følge. 

For frygtløs at kaste mig ud på øretævernes holdeplads må jeg blankt erkende, at det kom noget bag på mig, at der var dem, der ønskede Mie Højlund tillykke. Det var nok ikke sket hos en hardcore fodboldfan, hvis Kasper Fisker offentliggjorde et skift til AGF. Eller for den sags skyld: OB. Fyn må gerne være fin, men så heller ikke mere.

Tillykke med hvad, spørger jeg? Naturligvis ønsker vi alle det bedste for den kommende stjernespiller i årene, der kommer, men havde det ikke været mere passende at ønske tillykke, hvis en helt igennem Randers-pige var blevet i barndomsklubben? Faktisk føler jeg, at der - set fra Randers - rettere er grund til at være ked af bruddet.

Det rigtige valg ?

Vi taler jo ikke om frøken hvem som helst, men netop om selveste kronjuvelen, der sagtens kan ende med at gå hele vejen. Både nationalt og på den internationale scene.

Årsagen til klubskiftet kan være mange. Jeg  har hørt en del af rygterne som jeg skal spare min læser for, men jeg hæfter mig ved, at redaktøren - med fingeren på pulsen - fastslog, at hendes beslutning nok bør vendes en gang - eller to  - i bestyrelseslokalet.

Som Abildgaard tillader jeg mig også at tvivle på, om hun har truffet det rigtige valg. At hun har fået den rette rådgivning. Det kan kun fremtiden vise. 

Hvordan kunne det ske ?

Derimod er jeg ikke i tvivl om, at man i klubben øverste ledelse - igen-og-igen - må spørge sig selv,, hvordan dette kunne ske.

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne" - eller noget i den retning - lød udmeldingen, hvilket får mig - det kaldes vist spekulationsjournalistik - til at antyde, at stortalentet kun kan have haft endog meget tungtvejende årsager til at sige farvel. 

Nå, men vi skal videre. Og heldigvis har vi da "alle elsker Mie" iblandt os et stykke tid endnu. Således er hun med, når Randers HK for første gange kan spille sig i en dansk pokalfinale. Holdet leverede en flot indsats - nede på sydhavsøerne - og er klar til det store, helt igennem jyske, final-4 show mellem jul og nytår.

Og kommende lørdag står der internationalt tophåndbold på plakaten, når Randers HK tager imod Lublin. Jeg mindes tidligere gyserkampe mod netop de polske kvinder. En kamp, der fortjener stort fremmøde

Harvy Hansen
PR og kommunikation
Randers Talent & Elite