Sød ventetid

I morgen - mandag den 10. oktober 2016 - kan blive en af årets helt store dage i Randers sportens historie. Jeg tænker naturligvis på, hvor mega vildt, super og nice det vil blive, hvis Mads Würtz Schmidt igen bliver verdensmester i enkeltstart. Han blev det som junior i København - og sidste år som U23-rytter i USA. Som i så mange andre brancher er det rasende svært at gentage en succes. Man taler ligefrem om den frygtede 2´er, men det afskrækker ikke en ægte Randers dreng. I onsdags lancerede vi et nyt projekt. I en artikelserie kommer 10 vidt forskellige trænere og ledere i centrum. Interessen var overvældende. Det takker jeg for

Ugens Blog, søndag den 9. oktober, 2016
Det er med et - og kun et - mål i tankerne, at kommunens roterende idrætsmand nummer et i morgen kaster sig ud i ørkenens sand. Ambitiøse Mads Würtz Schmidt er som forsvarende verdensmester sidste mand, der sendes ud på den 28,9 km lange rute på de kunstigt øer i Doha om omegn, hvor Den Internationale Cykleunion - af en-eller-anden årsag - har valgt at placere sæsonens klimaks.

Min altid opvakte læser har sandsynligvis regnet ud, at unge Schmidts eneste mål er at genvinde VM-titlen. Som jeg husker det kom han sidste år til Richmond som outsider, mens han i morgen ikke kan undgå at være blandt favoritterne. Efter min mening er han vel i virkeligheden selveste favoritten.

Formentlig bliver jeg ikke den eneste, der vil sidde klistret til skærmen, når TV2 sport - klokken 10,20 - blænder op for det store løb. Mads fortjener al den opbakning han kan få. Selvom det bliver fra distancen.

Seje Inge 

I sidste uges blog lovede jeg, at vi ville komme med et par spændende nyheder. Jeg må blankt erkende, at det var med stor spænding og forventning - kald det bare sød ventetid - jeg så frem mod onsdag, hvor vi - i samarbejde med Din Avis - søsatte et støre projekt, hvor vi stiller skarpt på 10 af kommunens trænere og ledere.

Alle skal tage stilling til syv skarpe - synes vi da selv - spørgsmål. Blandt disse: 
Hvad kendetegner en god træner og hvad gør dig til det? Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig? Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på?

Første levende - meget populære, tilføjer jeg i al hast - billede var Inge Rønne. En træner/leder, der er institution håndboldens verden.

Seje Inge kom ikke alene hele vejen rundt, men gik også samme. Forstået på den måde, at artiklen straks røg til tops på vores Facebook.

Dag og nat med bue og pil

I næste weekend må du ikke snyde dig selv for en stor oplevelse. Nogen ordre kan jeg ikke udstede, men jeg vil varmt anbefale, at hele familien Randers lægger turen forbi Romalt Hallen, hvor der er mulighed for at oplevede et enestående, underholdende, publikums-venligt show i verdensklasse. Og i øvrigt noget af en sjældenhed

Hele seks verdensmestre vil spænde buen og kæmpe under Eat, Sleep, Archery 2016. Konceptet kaldes også Bueskytternes Le Mans, da 44 hold - med tre deltagere på hvert - sætter pilene på lørdag kl. 12.

Og de indstiller ikke skydningen før 24 timer senere. Archery around the clock. Det er sgu da imponerende.

Jeg glæder mig som et lille barn til at kigge forbi - mere sød ventetid - et par gange i løbet af et spændende døgn. Måske ikke lige natten til søndag mellem to og fire, selvom det lyder fristende. Overvejer også seriøst at sende live på Facebook.

Håber vi ses derude

Alle elsker

Jeg runder af med søndagens helt store t-lykke. I en ellers trist dansk forestilling lyste Mie Højlund op. Fik flot debut i en svær kamp mod Norge. En kamp som danskerne tabte klart, men Mie fra Randers imponerede med to mål og gode karakterer.

Harvy Hansen
PR og Kommunikation
Randers Talent & Elite