Lykke lykkedes

Ved festlige lejligheder er det jo sådan, at man har, hvad jeg vil kalde et planlagt højdepunkt. Aftenens klimaks, hvor alt gerne skal gå op i den højeste enhed. Sådan var det også i aftes ved Sportsfest 2015, hvor kåringen af Årets Sportsnavn naturligvis samlede største interesse.

I år var der - i hvert fald ifølge Jens Brix fra Sparekassen Kronjylland - endog tale om det stærkeste felt nogensinde. "Alle fire kandidater har leveret præstationer, der gjorde dem fortjent til at vinde prisen," sagde han.

Det er jeg på ingen måde uenig i. "Kalle" Johansen, Jacob Lassen og - i særdeleshed - Mie Højlund viste, efter min mening, i den grad stilen, men i samme åndedrag må jeg erkende, at det var meget vanskeligt at komme uden om Mads Würtz Schmidt.

At blive verdensmester i en af gamets mest dræbende discipliner er i sig selv en præstation, men at blive det to gange - som junior og U23 rytter - er noget helt enestående.

Jeg forstår godt, at borgmester og cykelentusiast Claus Omann Jensen lod sig rive med af stemningen og glædede til at se Randers-rytteren repræsenterer byen i forårsklassikerne og Tour de France. Jeg bifalder, at vi er oppe på det niveau.

I øvrigt en herlig aften, hvor det var en fornøjelse at være på arbejde i Arena Randers hal 3. Jeg føler stor glæde og stolthed over at opleve, hvor mange, der trofast fulgte med på vores Facebook. Tusind tak for de mange likes og kommentarer.

Jeg føler mig overbevist om, at showets nye koncept gik rent hjem. Intet mindre end genialt at lade den traditionsrige boksering, der emmer af historiske øjeblikke - med Muhammad Ali som det absolutte højdepunkt - danne scene for samtlige prisuddelinger.

Glæde og skuffelser vil der altid være, men alt i alt håber jeg, at de fleste gik hjem med en god fornemmelse af at have medvirket i - eller været vidne til - en underholdende, spændende og sjov aften, hvor der også fandtes mere alvorlige øjeblikke.

Som da skolelæreren - de i 1970´erne kaldte verdens bedste håndbolddommer - blev det nyeste medlem af vores Hall of Fame. Prisen, som hylder fortidens helte, der alle hænger i glas og ramme i Arenaen. Spørger du mig, er byens legender altid et besøg værd.

Måske navnet Jack Rodil ikke siger de yngre generationer så meget, men det tror jeg det gør nu. Tydeligt for enhver, at både elitechef Morten Arvidsson, Rodils nære ven Jørgen Nielsen og Rodils enke Ellen Marie alle var dybt bevæget.

Jeg kendte ikke Rodil personligt, men kunne ikke undgå at blive rørt, da alle i hallen hyldede manden, der dømte to OL-finaler - og meget mere - med stående bifald.

Et andet stort øjeblik var, da populære Rene Kvist modtog Eliterådets pris. Atletik-cheftræneren, der ellers ikke er meget for den store festivitas, blev fortjent hyldet for den store indsats han leverer i Freja.

Et andet, da Jacob Lassen løb med Talentprisen - i tæt kamp med atletiktalentet Johannes Glue - og da Vorup FB blev belønnet for deres flotte initiativ med fodbold for udviklingshæmmede.

Jeg sammenfatter i et stort t-lykke til alle vindere. Tabere synes jeg ikke der var.

Jeg runder af med årets leder, Lykke Andersen. Det perfekte eksempel på en ildsjæl, der leverer varen som håndboldformand i Bjerregrav Boldklub, hvor hun i den grad har aktiveret de frivillige.

Hun meldte afbud til aftenens fest, da hun stod i spidsen for et U8 håndboldstævne i sin klub. Vi måtte presse hende lidt - uden naturligvis at afsløre hun var vinderen - og så ofrede hun en time på at kigge forbi. Senere blev hun modtaget med jubel af glade håndboldbørn.

Det er sgu sådan nogle mennesker vi har brug for. Som der stod i nomineringen: Lykke lykkes og udretter ting som andre klubber kun snakker om.

Harvy Hansen
PR- og Kommunikation
Randers Talent & Elite