Det er så yndigt

Olympiske dage i Randers og Rio kræver sin mand m/k. I mit tilfælde med vores lokale OL-helt i aktion i tidlige morgentimer. Skarpt forfulgt af Randers Olympiske Park. Dog ingen grund til klage. Som skrevet tidligere er det dejligt at have nok at se til, når begivenhederne spidser til. Både på verdensplan og i den hjemlige havn. Brock-Madsen er desværre ude af sit olympiske eventyr. Nigeria blev endestationen for det amputerede danske landshold. Jeg føler mig dog overbevist om, at både Brock - og holdkammeraterne - kommer hjem med en oplevelse for livet. Fodbold kom også i fokus på Tronholmen, hvor Viktor Lundberg og Kasper Fisker for en gangs skyld måtte bruge hænderne.

Ugens Blog, søndag den 14. august, 2016
Tænk hvis man hver dag kunne vågne op til tonerne af nationalsangen. Eller måske bare om søndagen. Sådan en slags det bugter sig i bakkedal fornemmelse. Jeg ved godt, at det i disse moderne ringetoner-tider sikkert er den letteste sag af verden, men tillad mig at være romantiker. Jeg tænker på en total uventet oplevelse i sengen. Det er så yndigt

Som da jeg vågnede her til morgen. Havde egentlig tænkt mig at køre igennem og se svømmefinalerne live, men da jeg jo gerne skulle møde forholdsvis veludhvilet i den lokale OL-park, sejrede nattesøvnen. Og så var det, at jeg - ved 08-tiden - blev vækket af de kendte strofer som min altid morgenfriske hustru lod klinge ud gennem vores genudsendelses TV. Ganske enkelt smukt.

Nå, nu har Pernille Blume jo ikke så meget med Randers at gøre, men det var mere tanken. Den olympiske tanke - eller ånd er det vel - jeg kom til at tænke på, hvilket på forholdsvis elegant vis sender mig videre til vores eneste lokale deltager i Brasilien.

Stor tak til Brock

Brock-Madsen startede inde i danskerne tre indledende kampe. Jeg synes egentlig, at han gjorde det godt i de to første, mens der ikke kunne indvendes så meget imod, at han blev skiftet ud, da holdet gik ned mod de brasilianske værter.

Tilbage var skæbnekampen mod Nigeria, der blev uden Helsted-drengens tilstedeværelse. Måske ikke helt efter fortjeneste, men er der ikke noget med, at det er landstræneren, der bestemmer.

Brock skal nu hjem til Birmingham og kæmpe videre for en plads i startopstillingen. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke og takker for, at han fik sat Randers på OL-kortet.

Springet fra Rio til Randers er stort. På næsten alle måder. Og så alligevel. Uden at vove mig helt op i de store ords univers, er der vel - ret beset - en periferisk sammenhæng.

Eksempelvis glæden ved sport. Både blandt deltagere og publikum. Det er - også her - så yndigt at følges ad.

Forening i parken

Kort sagt synes jeg, at vi fik en god start på udgave nummer seks af Randers Olympiske Park. Jeg hæfter mig i særdeles ved, at det lykkedes hver eneste forening at skabe begejstring for netop deres sportsgren. Den være sig stor eller lille. Det er jo det, der er hele ideen - og formålet.

Harbour Challenge er en fantastisk forestilling. Mulige - og ikke mindst, hvad der ligner umulige - forhindringer på havnefronten tiltaler både deltagerne som jeg ikke er bleg for at kalde modige, og publikum i alle aldre. Stor tak til RgF for at skabe klasseunderholdning.

I vores lille afdeling oplevede vi også et tilløbsstykke, da den dynamiske FC-duo - Fisker og Lundberg i absolut topform - skrev autografer. Også stor tak til - skal vi ikke bare kalde dem - "De eneste to".

Læs mere om begivenhederne på Tronholmen på vores facebook og kig forbi til næste akt på lørdag, hvor et nyt og spændende program venter.

Vær endelig med til at sprede budskabet. Hvor utroligt det end lyder, er det ikke alle, der læser denne blog.

Harvy Hansen
PR og Kommunikation
Randers Talent & Elite