Vindere og tabere

Selvom min blog har holdt en lille pause, har der ikke været tid til den store ferieidyl i departementet. Ikke for at brokke mig, da det jo - i min branche - altid er en sand fornøjelse at viderebringe gode nyheder. I dette tilfælde fra den lokale sportsverden. På Randers Talent & Elites altid velbesøgte Facebook har man således kunnet læse alt om, at de skønne U20 kvinder - naturelment med Randers deltagelse - kom hjem med VM-guld. Længe leve talenterne. I vores egen lille verden fik vi Randers Olympiske Park på plads og ser forventningsfulde frem til at præsenterer et forrygende show i Randers Ugen

Ugens Blog, søndag den 24. Juli, 2016
Med håbet om at alle, der er kommet hjem fra sommerferie, er parate til igen at trække i arbejdstøjet samt et ønske om god ferie til dem, der fortsat er så heldige - eller måske er på vej - vender Ugens Blog tilbage. På'en igen som det - hver mandag morgen - lød i min barndoms radio.

Et "på'en igen" som jeg kun kan glæde mig til, da der om små to uger blændes op for årets største sportsbegivenhed: OL i Rio. Man kan - som jeg har påpeget tidligere - vælge den pessimistiske hat og spille sur gammel mand, da Randers kun er sikker på at være repræsenteret med en enkelt deltager.

På den anden side synes jeg, at der al mulig grund til at komplimenterer vores OL-helt Nikolai Brock-Madsen med udtagelsen. Irak, der efter ekspertisen, hvilket er landstræneren, bliver et farligt bekendtskab, Sydafrika og mægtige Brasilien venter i lidt af en dynamitpulje, hvor det kan gå begge veje for de rødhvide. Naturligvis håber jeg, at de går videre. Meget gerne med et par Brock-kasser undervejs

Mie - all the way

Mie Højlund gik hele vejen og Josefine Dragenberg var med langt hen ad samme, da U20 kvinderne blev verdensmestre i Moskva. Et resultat, der - efter min mening - med al ønskelig tydelighed beviste, at fremtiden ikke fejler noget i dansk kvindehåndbold. Hverken på nationalmandskabet eller i Randers.

Jeg glæder mig over at så mange fulgte live-transmissionerne på nettet - selvom kvaliteten ikke altid var den bedste - og at pigerne for alvor blev en nations darlings - nutidens svar på de legendariske jernhårde ladies, hvis du spørger mig - da TV2 Sport sendte finalen i levende, live billeder.

Lige nu gælder det Anne Sofie Filtenborg på U18-holdet- Håber de kan gentage kunststykket. Indtil nu har det været let og elegant. Ikke et eneste nederlag. nederlag. Lad os håbe det fortsætter den kommende uge, hvor du kan følge pigerne tæt på vores Facebook.

Årets nyhed i Randers ugen

For sjette gang er Randers Olympiske Park klar til at byde på et sandt overflødighedshorn af underholdende idræt i Randers Ugen, hvor vores sports-show har fundet sin naturlige plads.

Udover de traditionelle og underholdninger præsentationer af vidt forskellige idrætsgrene - et sandt overflødighedshorn, tør jeg godt love - i de to weekends, er vi i Randers Talent & Elite både stolte over at kunne byde på en nyskabelse.

Hører du - ligesom jeg - til blandt de lidt ældre årgange - det er der nu om dags så smukt kaldes seniorer - bør du allerede nu sætte kryds i kalenderen og kigge forbi til en aktiv og humørfyldt dag på Tronholmen. Torsdag den 18. august bydes der nemlig på "Seniorernes dag".

En - synes vi da selv - spændende nyskabelse, hvor vi selvsagt håber på stort fremmøde Man kan deltage i foreningernes senioraktiviteter, få en uforpligtende snak med trænere, ledere og medlemmer, eller blot nyde dagen i godt selskab og skønne omgivelser.

Tabere blev vindere

Jeg runder af med en - fra hjertet - hyldest til Tørring Rideklubs Voltige trio-team. De drog til CHIO i Aachen - byen ved de tre grænser og ridesportens højborg - og sluttede sidst.

Det tog dog på ingen måde glæden over at være oppe mod verdenseliten fra dem. Som de med store smil konkluderede: "Vi er tilfredse med vores dejlige hest. Vi har været oppe imod verdens eliten og har alligevel kunnet præstere. Dette har kun givet os endnu mere blod på tanden til mere træning og større mål. Vores mål i Aachen er blevet indfriet og vi tager hjem med kroppe, der er fyldt til randen af oplevelser, erfaringer og følelsen af at kunne svæve. Måske blev vi sidst på resultat listen, men vi tager hjem fra Aachen som vindere."

Det kalder jeg den rette sports-ånd

Harvy Hansen
PR og Kommunikation
Randers Talent & Elite