Konge uden land

I et stort TV-interview fortæller Morten Arvidsson om livet som elitechef i Randers kommune. "Jeg har et meget alsidigt job. Er vel en slags rådgiver og kan give indstillinger, men det er jo ikke altid råd og indstillinger blive fulgt," siger han blandt meget andet. Og slår sluttelig fast, at der i fremtiden skal sættes fuldt fokus på træneruddannelse, der giver store resultater for få penge. Næste udgave af Ugens Blog kan du læse om tre uger. Ha' nu en rigtig god sommer.

Ugens Blog, søndag den 3. juli 2016
Det er måske ikke den mest besøgte TV-kanal - med mindre jeg da er gået helt galt i byen - men ikke desto mindre synes jeg, at lokale Østjysk TV fortjener ros for et spændende interview med min høje chef: Morten Arvidsson. Elitechefen optrådte i denne uge i talk-showet "Welcome to my world", der naturligvis er optaget på Grace... - sorry, Memphis Mansion - og har Stig Ulrichsen som vært.

En stor del af sådan cirka en halv times snak drejede sig om Mortens trænerkarriere - både herhjemme og udlandet, men der blev også tid til at sætte fokus på Mortens arbejde som elitechef, hvilket jeg - i sagens natur - synes var det mest interessante.

Super cool

"Jeg har et meget alsidigt arbejde," konstaterede Morten i sædvanlig super-cool, afslappet stil. "Som rådgiver kan man sige, at jeg er en konge uden land, der også tager sig af eliteidrætsskolerne, holder kontakt til Team Danmark, kommunens foreninger og de andre elitekommuner.

I fremtiden vil man opleve at vi satser fuldt ud på træneruddannelse, der er alfa og omega i al sport. Det er her man kan gøre den store forskel, skabe de store resultater. Med mindst mulig økonomisk satsning."

Du kan finde hele interviewet på youtube. Søger blot efter Welcome to my World - Morten Arvidsson og pist: Du er der.

Ondt blod

Med få dages mellemrum vendte både Jonas Borring og Christian Keller tilbage til top-fodbold - uden det trak de store overskrifter. I hvert fald som jeg har observeret det.

Keller, der nu er Viborg-mand, mødte endda sine gamle holdkammerater, da Randers FC vandt træningskampen 1-0, men det foregik uden "ondt blod," konstaterede Amtsavisens udsendte lakonisk. Så må jeg tro, at den sag - du ved nok - er ude af verden.

Men måske den blusser op igen, når Viborg - om nogle måneder sådan for alvor i Superligaen - møder Brøndby som gav debut til Borring, da vestegnens helte vandt 4-1 over Valur oppe på Island. Det var vist nok en kvalifikationskamp til kvalifikationen til Europa League - eller noget i den retning - men da altid glædeligt, når et dansk hold vinder ude i den store fodboldverden. Så jeg ønsker t-lykke med et stort og klingende: "HU".

God ferie

Bloggen holder en velfortjent sommerpause, men vil være tilbage i topform søndag den 24 juli, hvorfor jeg her & nu benytter lejligheden til at ønske alle en god sommerferie - hvor i verden man end må befinde sig.

Du kan naturligvis fortsat følger med i alt, hvad der er værd at vide om kommunens idrætsliv - superliga-optakt, OL-forberedelser, plus alt det andet - på vores populære Facebook.

Harvy Hansen
PR og Kommunikation
Randers Talent & Elite