Den gode læge

I disse moderne tider, hvor stor set alt kan opleves på fladskærmen - eller serveres frit på nettet - synes jeg det er meget glædeligt, at man godt kan lokke "familien Randers" til sådan et godt gammeldags foredrag. En aften midt i ugen. Det lykkedes for ikke så længe siden, da Team Tvilling stod på scenen. Og det sker igen, når kommunen på torsdag inviterer til sportskonference nummer 2 i Arena Randers. Denne gang er det den populære TV-læge Peter Qvortrup Geisling, der - sammen med fysioterapeut Morten Høgh - trækker folk af huse. De to herrer giver gode råd til, hvordan man - selvom man er kommet op i årene og eksempelvis både knæ og skulder gør oprør - kan genoptage idræts-aktiviteter. Den gode læge lover en underholdende aften. Fyldt med morsomme anekdoter.

Uden at afsløre det konkrete tal, kan jeg godt fortælle, at vi bliver en del mennesker i Arenaen på torsdag, men lad mig i samme åndedrag understrege, at den store interesse - på ingen måde - behøver at få min kjære læser til at blive hjemme. Det er fortsat muligt at bestille plads, hvilket du hurtigt og nemt gør via linket på hjemmesiden 

http://foreninger.randers.dk/motionskonferencer/

Behøver jeg sige: Det er gratis!!!

Det er bedst du gør det nu, men du kan også vente lidt. Tilmeldingsfristen udløber den 13. april - altså på onsdag. Dagen før tingene sner

Det gode formål med det hele er - som jeg antydede i indledningen - at få flere borgere til at være aktive idrætsudøvere.

Som kommunens breddeidrætskonsulent Jesper Jacobsen har sagde det: ”I forvejen har Randers en solid tradition med mange aktive inden for både bredde- og eliteidrætten. Men vi ved også, at der er faser i livet, hvor det kan være svært at holde sig i gang. Det går både ud over sundheden og livskvaliteten. Derfor har vi sat ekstra fokus på emnet dette forår.”

Jeg kan kun være enig, ligesom jeg er enig med Geisling om, at det er dejligt med humor i højsædet.

”Det skal først og fremmest blive en aften, hvor der bliver grinet en masse. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse finurlige historier med fra tv-konsultationen. Blandt andet det bedste brev, jeg nogensinde har fået,” lover TV-lægen.

Jeg glæder mig. Håber vi ses.

Mads mødte muren

For en uge siden glædede jeg mig - som så mange andre cykle-entusiaster - over endnu en smuk forårsbebuder, nemlig det legendariske Flander Rundt. I dag var vi så vidner til årets udgave af Paris-Roubaix. Et løb som lokale Mads Würtz Schmidt engang vandt juniorernes udgave af.

Her i weekenden blev det også U23-rytternes tur til at udforske de flamske mure. Som jeg har forstået var Mads tydeligvis fokuseret på at vise flaget i cykelgale Belgien, men desværre endte det med en sekundær - eller det, der er værre - placering. Helt konkret som nummer 72.

Men herfra skal blot lyde et "op på (jern)hesten igen, Mads. Sæsonen er lang og du er allerede noteret for flere sejre.

Harvy Hansen

PR- og Kommunikation 

Randers Talent & Elite