Den fortabte søn

Vi kan vel hurtigt blive enige om, at en af ugens bedste lokale nyheder var, at Michael Gravgaard er tilbage i Randers. Nu som administrerende direktør i klubben som han forlod for snart mange år siden for at tage til - af alle steder - Viborg. Senere skiftede han til hovedstaden og den store fodboldverden.

"Den fortabte søn" kaldte de indslaget i dagen Go´morgen Danmark på TV2. Et godt indslag som min morgenfriske hustru gjorde mig opmærksom på. Vi oplevede en afslappet Gravgaard, der fik tid til at fortælle mange spændende ting. Både om Randers FC og om Randers i almindelighed. Dengang og nu,

Efter min mening har manden altid været top-professionel, hvilket aldrig har skadet nogen. Da han blev præsenteret tidligere på ugen, stod det lysende klart, at han kun kan blive en gevinst for fodbolden og byen. Det indtryk fik jeg forstærket betydeligt i dag. Den perfekte mand til at "sælge" Randers.

Fingeren på kogepladen

"Jeg kunne ikke lade være," sagde han på det indlysende spørgsmål om, hvorfor han skiftede karrieren som TV-mand ud med direktørstolen ude på stadion. "Mit nye job er noget helt andet end at være på TV. Nu er jeg for alvor med i sportens inderkreds, hvor man har fingeren på kogepladen."

Den tidligere landsholdsspiller nævnte "flittighed og sammenhold" som de sande Randers FC værdier og slog fast, at byen Randers har gennemgået en stor forandring de senere år. "Det er en helt anden by," sagde han.

Godt nok er vores image fortsat ikke det allerbedste, men jeg er enig med Gravgaard i, at vi er sluppet fri for at være kendt som "Voldens by", "Danmarks røvhul" - undskyld mit franske - og "Bonderøvenes hovedstad".

I dag sættes Randers mere i forbindelse med eksempelvis Regnskoven, det der ikke må hedde Graceland og - hvorfor ikke - Randers FC . Skal jeg prale lidt, håber jeg da også, at Tronholmen, Randers City Beach, er kendt af mange danske håndboldfans.

Mere larm, tak

Nå men tilbage til Gravgaard, der ikke lagde skjul på, at selvom kulturen i FC fungerer godt er der noget, der kan gøres bedre:

"Vi skal larme mere," sagde han. "Vi taler om, at vi vil skabe kultur. Det ved vi godt i Randers, men vi skal have det udbasuneret til hele landet. Der er masser af historier om Randers FC, der aldrig er blevet fortalt," sagde direktøren, der rundede interviewet af med at love klubbens fans mere åbenhed og - med stort smil - bekendtgjorde, at han kan leve med, at sæsonen slutter med medaljer. 

Godt brølet.

I min nytårsblog konstaterede jeg, at Randers HK stod ved en korsvej. Det gør de vel sådan set stadigvæk efter to gange uafgjort. Først gange i Esbjerg, i går i Nimes. Desværre blev, hvad der lignede en komfortabel føring smidt i det frådende Vesterhav, mens det i Le Parnasse var de franske kvinder, der var tættest på.

Alt i alt synes jeg dog de to krydser lover et alt anden end forsømt forår. På hjemmebane bør HK'erne besejrer de franske fristelser og så er vi altså lige pludselig blandt de otte bedste i turneringen.

Bliver det tilfældet er jeg helt enig med Amtsavisens sportsredaktør Lars Abildgaard, der i en læsværdig kommentar antydede, at de lokale kan nå langt. 
Bare de undgår Leipzig, tilføjer jeg lige.

Returkampen på lørdag fortjener mange tilskuere i Arena Randers. For min skyld gerne fuldt hus. Og gerne mere larm, tak.

Harvy Hansen
Pr- og Kommunikation
Randers Talent & Elite