Uge 28

Ingen ord der helt slår til

Ugens Blog. Søndag den 14. juli 2013


Jeg er typen, der aldrig helt har accepteret udtrykket "helt ubeskriveligt". Efter min mening er det den absolut lette løsning, der i virkeligheden blot udstiller manglende evne til at formulerer sig. På den anden sidder jeg lige nu med fornemmelse af, at "Words dont come easy" som vittige sjæle i 80erne mente, var journalisternes kendingsmelodi, når jeg skal sammenfatte den fantastiske uge vi har oplevet på Randers City Beach.

Egentlig burde det ikke være noget problem. Det hele har jo været så overvældende og himmelhøjt over de største forventninger. Publikum er strømmet til og alle - og jeg mener vitterlig ALLE - har rost arrangementet til den blå himmel over Tronholmparken.

Og det skadede bestemt heller ikke, at både de danske kvinder og mænd var med til sidste fløjt. Som sikkert bekendt: Sølv til Strandladies, bronze til Sandmændene.

For mit vedkommende er det svært at finde på noget nyt. Alle de rosende ord er jo allerede sagt af en række betydningsfulde mennesker.
 
Det begyndte med, at Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær Morten Stig Christensen kaldte Randers "Danmarks nye strandsports mekka." 

Så var tonen sådan slået an og her i foretagendet nåede det euforiske højder, da det europæisk forbunds Beach boss Ole Jorstad udråbte Randers til at være en af Europas bedste Beach byer.

"Randers City Beach har det fineste sand og en god beliggenhed. Afviklingen af EM turneringen kører på skinner, og der er en fantastisk opbaknings," sagde han.

"Så bliver det stort set ikke større," som jeg - lidt for beskedent - skrev i en af mine mange daglige kommentar fra det lille pressetelt tæt på Centre Court, hvor jeg også kunne glæde mig over en massiv mediedækning som jeg, hvis jeg nu skal være ærlig, ikke havde forventet

Så var der deltagerne. De var også begejstrede. "Helt fantastisk på hjemmebane, hvor der virkelig er en opbakning, der overgår alle forventninger. Stor cadeau til de medlevende tilskuere, men også til arrangørerne og alle de frivillige, der virkelig sørger for nogle fede rammer til det her mesterskab”, sagde således den danske målvogter Hanne Frandsen.

Et citat, der har været det mest læste på vores Facebook side som sjældent har været så populær som i ugen, der gak.

”Jeg havde ikke troet, vi kunne samle tiltrække så mange til et Beach EM i Danmark. Det er stort og helt suverænt, og det gør dette EM til en kæmpe oplevelse for os alle,” supplerede EM-stævnets absolutte stjernespiller, Hans Lindberg.

Jeg noterer også med stor glæde, at publikum virkede mere end tilfredse. Både med det sportslige og med de mange tilbud, der var omkring EM-stævnet. Hoppeborgen, Beach Baren, Live musik. You name it. En sand fornøjelse.

Jeg vil også lige fremhæve DHF formand Per Bertelsen, der sagde. ”Det er virkelig fantastisk. EM blev en fest for alle".

Og for at fuldende billedet havde TV3 Sport1 højere seertal end ventet, ligesom interesse var stor for live-streamingen på kanalsport.dk

Og så er vi derhenne, hvor min læser måske fatter min - indrømmet, lidt forvirrede - indledning. Nu begynder det at blive gentagelse på gentagelse. Jeg kunne også citere talrige, positive Facebook kommentarer fra tilskuere. Kunne blive ved og ved, men synes egentlig, at nu er det slået fast, hvilket kæmpe succes dette var. Det overgik min vildeste fantasi
 
Nu gælder det Beach Volley
Men det slutter bestemt ikke her. Allerede fra på tirsdag og ugen ud er der atter liv og glade dage på Randers City Beach, når der igen serveres international sport i topklasse og masser af underholdning. Du kan først opleve stærke Beach Volley hold fra Polen, Sverige, Norge, Island og Tyskland i aktion og i weekenden hele den danske elite i kamp om årets danske mesterskaber.

Der lægges ud i morgen med den spændende nyskabelse Randers EDC Beach Festival, der arrangeres af Randers Novo Volley i samarbejde Randers Talent & Elite. Et stort stævne, der først blev en realitet for nogle uger siden, da fem EDC-butikker i Randers trådte til som hovedsponsorer.

I Randers Talent & Elite håber vi selvagt, at topvolley-spillerne trækker lige så mange tilskuere til stranden som håndboldspillerne gjorde. Faciliteterne bliver de samme, da vi har fået lov til at låne tribunerne fra EM-turneringen. Og bare rolig. Jeg kan også love, at den populære Beach Bar bliver stående, ligesom der - helt i Beach kulturens ånd - bliver masser af underholdning, publikumskonkurrencer, Stand Up og cheerleaders med meget mere.

Bliver turneringen en succes, søger vi om at få et stævne på den store Europæiske Beachvolley Tour næste sommer, hvilket vil gøre det muligt for Randers at blive Danmarks Beach hovedstad. Med store, spændende, tilbagevendende årlige arrangementer.

Randers Kommune valgte rigtigt, da den 9000 kvadratmeter store City-strand blev anlagt. Jeg føler mig overbevist om, at det succesrige EM blot var starten på noget rigtig stort for Randers.

Vi ses i den store kommunale sandkasse, der er kommet for at blive

 
Harvy Hansen
PR- og Kommunikation
Randers Talent & Elite