Flagskibet

Jeg holder meget af ord, der øjeblikkeligt udløser et billede på min indre skærm - eller hvad den slags nu hedder. Flagskib er et af dem. Det er der kommandoflaget er hejst, hvor den kommanderende officer befinder sig. I røg og damp. Oftest i farlig strid. I dag forbinder man nok mere ordet med det mest betydningsfulde indenfor en genre. I den lokale idrætsverden kan jeg vel godt - uden at fornærme nogen - tillade mig at kalde Randers FC og Randers HK flagskibene, hvorfor det falder mig helt naturligt at tage et blik på førstnævnte, der i ugens løb var ude i to topkampe. Min Blog byder denne søndag også på lidt om håndbold m/k

Ugens Blog, søndag den 4. december, 2016

Tre nederlag i streg fortjener normalt ikke at udløse rosende ord, men ingen regel uden undtagelse. Trods tre kampe, der ikke blev belønnet med point,synes jeg, at flagskibet Randers FC fortjener anerkendelse for en helt igennem mere end godkendt efterårs manøvre.

Jeg springer let og forholdsvis elegant over svipseren i Aalborg og vender mig mod ugens to topbrag mod henholdsvis Brøndby og FC København. Som alle ved blev begge tabt, men jeg synes de lokale har grund til at være stolte over indsatsen.

Det var sgu de små marginaler, der afgjorde til københavnerholdenes fordel. Både når vi taler om de to mål og dommernes vurderinger i afgørende situationen.

Jeg synes bestemt også det var møgirriterende, citat Erik Marxen, at tabe til topmandskaberne - kald dem bare flagskibene - i dansk fodbold, men når jeg skuer fremad, ser jeg fortsat FC som hørende til blandt de ypperste i klassen.

Holdet er stærkt og sammentømret. Derfor glæder det mig at høre, at de helt store - vel nærmest uundgåelige - spillerhandler kan vente til næste sommer. Mit håb er, at denne trup, der har en af landets mest dynamiske angrebs-duoer og - stort set - er godkendt besat på alle pladser får lov til at fortsætte. Gøre det gode arbejde færdigt. Så at sige.

For at skære det ud i pap. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver til sejr over Esbjerg i årets sidste spillerunde. Og så er vejen jo banet for en sikker plads i det sjoveste af de nye slutspil, hvor der kæmpes om mesterskab, medaljer og europæisk deltagelse. 

Ambitioner efterlyses

EM i Sverige er i fuld gang. I morgen aften tager de danske kvinder, der engang var håndboldens flagskib i vores lille land, fat. Maria Fisker - hvis da ikke pandebåndet forhindrer det - og Kathrine Heindahl repræsenterer Randers ved en slutrunde, der - som jeg ser det - enten kan blive det ene og det andet.

En svær pulje med Ungarn, Montenegro og Tjekkiet - sådan cirka i styrkemæssig rækkefølge - kan desværre godt resulterer i, at festen fiser ud med den 12. plads som håndboldforbundet har sat som målsætning.

Jeg er helt enig med redaktør Abildgaard. Det er useriøst. Det bliver svært, men der er ingen grund til at kaste håndklædet i ringen. Inden første fløjt. Det fortjener holdet ikke.

Hvor langt de danske kvinder kan gå, har vi en bedre fornemmelse af efter kampen mod Montenegro i morgen. Noget af en nøglekamp.

Egentlig skulle der ikke være levnet plads til byens håndboldmænd i denne blog, men altid rart med glædelige overraskelser. Stort t-lykke med den sikre sejr over Sønderjyske. To vigtige point i kampen om at undgå degradering - returbillet om man vil - til næstbedste række.

Harvy Hansen
PR og Kommunikation
Randers Talent & Elite