Luk

Ugens Blog

Tæt på det historiske

Randers HH sikrer sig oprykningskampe til bedste række - og får klubbens første kontraktspiller

Ugens Blog, søndag den 8. marts, 2015
Opdateret den 15. marts med nyheden om, at Jacob Lassen bliver klubbens første kontraktspiller

Bloggen holder pause til efter påske

Randers HH er bare her, der og alle vegne for tiden.
For en uge siden sikrede de sig adgang til direkte oprykningskamp til landets bedste liga og i ugens løb skrev de endnu engang historie, da klubbens U-landsholdspiller og stor-talent, 19 årige Jacob Lassen, blev den første kontraktspiller nogensinde i den nyudnævnte kontraktklub.

Jeg springer med min største lykønskning

Billede

Her kan du læse - eller genlæse - en opdateret version af sidste uges Blog. Jeg er på banen igen om en uge

Jeg må erkende, at tingene er blevet vendt noget på hovedet på det seneste. For alt imens byens håndboldkvinder skulle ud i en nervepirrende kamp om "blot" at løse billet til slutspillet - en kamp de dog vandt og derfor nu er klar til at møde ærke-rivalerne Viborg - er mændene sikret to gyserkampe - ude og hjemme - om oprykning til landets bedste række. Efter blot et år i 1. division
 
Det er ganske enkelt imponerende. En præstation af dimensioner som vi gerne hejser flaget for her i foretagendet.
Billede
Jeg sender et stort, stort t-lykke til cheftræner Ole Bitsch og drengene, der efter dagens stensikre sejr over Ajax - 32-24 endte det - har opfyldt alle forventninger. Og efter min mening meget mere end det.

Jeg kan huske, at da jeg snakkede med formand Claus Christensen inden sæsonstarten, holdt han sig til teksten i målsætnings erklæringen. Den, der siger noget om, at ligaen var noget man måske turde håbe på om tre år.

Skanderborg eller Lemvig
Nu er muligheden der allerede, men lad mig straks understrege at der lige er to kampe, der sammenlagt skal vindes, hvis drømmen om at opleve byens håndboldmænd i bedste række skal blive til virkelighed.

Som det ligger lige nu - og jeg ellers læser teksten rigtig - bliver modstanderen i knald eller fald kampene, hvor der spilles efter såkaldte Europa cup regler. Skanderborg, men det kan også blive Lemvig-Thyborøn.

Den første kamp spilles den 30 marts. Så sæt øjeblikkeligt krydset i din kalender.
Billede
Med vanlig forsigtighed skal jeg nok undlade at komme med profetier, men det ligner da ikke helt uoverkommelige opgaver. Vel?

I denne weekenden fortsatte mændene de gode takter, da de var på besøg i Hellerup som de forlod med en 26-25 sejr  over HIK. Joachim Enggaard scorede sejsmålet i sidste sekund og gjorde turen hjemover en del sjovere.

Historiens vingesus
Hvis-og-hvis eventyret fortsætter er vi ude i noget historisk. Det vil nemlig være første gang, at Randers er repræsenteret med et herrehold helt deroppe, hvor der kæmpes om det nationale mesterskab og deltagelse i de store internationale turneringer.

Men den tid den glæde. Foreløbig ser jeg - som hele en håndbold glad kommune - frem til to sikkert vanvittigt spændende opgør som jeg ikke er bleg for at kalde de vigtigste i Randers HHs historie.
Billede
I ugens løb sikrede klubben sig over træner-kapaciteten Benny Nielsen, der snart tiltræder som talentchef. Han er om nogen manden, der - som sportschef Peter Hansen sagde i klubbens pressemeddelelse - kan sætte handling bag ordene om, at talentudviklingen nu er gået ind i en ny fase. 

"Vi mener det seriøst, når vi siger, at vi nu for alvor skal lave talentudviklingen i topklasse," som der blev sagt.

Så jeg tør godt konkluderer, at både eliten og talenterne bliver plejet efter alle kunstens regler i klubben, der også - for nu at få det hele med - også har kunnet glæde sig over, at en af stjernespillerne Jacob Lassen har bidt sig fast på U21 landsholdet.

Men hvad med kvinderne?
Her på kvindernes internationale kampdag vender jeg sluttelig blikket mod håndbolddamerne, der var lige ved og næsten mod topholdet Esbjerg, men som nu skal vinde grundspillets sidste kamp - ude mod København Håndbold - for at være helt sikre på at komme med i det slutspil som vi vel alle - for ikke så længe siden - betragtede som noget af en selvfølgelighed.

Kun sejren giver den fulde garanti. Med uafgjort - eller det, der er værre - afhænger alt af om, hvordan det går nærmeste konkurrent til, hvad der ligner det yderste mandat.

HC Odense som det drejer sig om er ganske vist på en svært opgave mod topholdet Esbjerg. Men, kære håndbolddamer, lad os nu undgå en alt for neglebidende onsdag aften og sæt venligst tingene på plads i hovedstaden.
Billede
Harvy Hansen
PR og Kommunikation  
Randers Talent & Elite 



Sidst opdateret: 26.03.2015



Randers Kommune · Laksetorvet · 8900 Randers C · Tlf.: 89 15 15 15 · randers.kommune@randers.dk · Cvr-nr.: 29189668